Stauder til den moderne have
Hvordan kan du anvende stauderne, så der kommer harmoni i staudebedet?
Du får inspiration til at anvende græsser og nyere stauder, så der opnås en behagelig harmoni i bedet. Foredraget giver eksempler på staudebede med den nye stil fra hollandske, danske og tyske haver – hvor elementer fra naturen er trukket ind i haven.
Jeg fortæller lidt om hvordan et harmonisk staudebed opbygges. Der skal være en fin afstemning mellem farverne, der medvirker til den rette kontrast men også harmonisk helhed.

Helaften (ca. 2 timers varighed)

Gør haven frodig med slyngplanter og stauder
Slyngplanter og stauder er fine at kombinere. Disse planter anvendes både i den lille have og i den store have for at opnå frodighed og rumopdeling.
Mange slyngplanter og stauder er planter som klarer sig godt i byen, hvor de kan danne rene oaser.
I foredraget vil jeg vise forskellige eksempler på gårdhaver og gårdanlæg, der er omdannet til grønne og frodige rum.
Slyngplanter anvendt omkring en pergola, eller på klatrestativer så huset beskyttes. Med en kombination af slyngplanter og stauder, er det let at opnå noget grønt og levende, der samtidigt signalerer frodighed.

Helaften (ca. 2 timers varighed)

Opsaml og genbrug regnvandet i haven
I foredraget kommer der forslag til at få styr på regnvandet, og selv drage nytte af det. Hvordan kan vi spare den offentlige kloak for store vandafledninger?

Et regnvandsbed:
Den klimavenlige have, hvad er jord – forskellige jordtyper, let gennemtrængelige belægninger. Etablering af et regnvandsbed, hvilke planter egner sig i regnvandsbedet.

Genbrug regnvandet: Regnvandstønde eller tank?

Styr vandet – forsinkelse:
Grønne tage – mulighder og begrænsninger, det plantede tag, grøfter mv.

Pris: Efter aftale. PowerPoint præsentation. Foredraget kan evt. kombineres med andet foredrag f.eks 'Stauder og græsser'.

 

 

 
havearkitekt anne Bay foredrag