Plantedesign med holistisk tilgang
Bay Have og Landskab, har et frugtbart samarbejde med arkitekter og landskabsarkitekter, der arbejder og vægter arealerne imellem bygninger og tilstødende udearealer. Det sker at arkitekterne ønsker plantedesign i forbindelse med nybyggeri og ved renovering af større gårdrum. Her udfører vi plantedesign af store og små udearealer. Opgaverne er forskellige og spænder fra beplantningsdesign af udearealer, gårdrum og tilsvarende ved nyt boligbyggeri til daginstitutioner og LAR anlæg. Indtil dato har tegnestuen arbejdet med flere forskellige og større beplantninger ved almen boligbyggeri. Plantedesign ved renovering af et sygehus afsnit samt en svømmehal. Et stort plantedesign projekt ved opførsel af et nyt stort hospital. Hospitalets naturlige udeområde skulle integreres i et naturnært område bestående af skov og det åbent land.
I arbejdet med plantedesign tænkes holistiske løsninger, hvor en økologisk tilgang til opgaven målrettes. Her indtænkes i høj grad biodiversitet og der arbejdes så vidt muligt med hjemmehørende danske arter. Enkelte eksotiske arter vil med gode argumenter indgå i valget af planter. Det vigtigste i processen er et valg af plantearter, som vil trives på stedet og fungere med områdets eksisterende plantesamfund men også områdets eksisterende jordbundstype.
Tegnestuen har udført beplantningsforslag til taghaver, samt rådgivning om etablering af og drift af taghaver. I alle projekter indtænkes grundige gennem-bearbejdet løsningsforslag, hvor jeg anvender min brede erfaring med planter og deres dyrkningsbehov. Tegnestuen udfører også grønne LAR anlæg. Ofte er målet at opnå en fin begrøning, som nævnt vægtes biodiversitet særligt høj også i de urbane uderum.













